Det kan godt være, at ’Normale mennesker’, der er baseret på den irske forfatter Sally Rooneys succesroman af samme navn, handler om de to teenagere Connell og Marianne, der forelsker sig og dyrker så meget sex, at jeg flere steder på sociale medier har set folk råde forældre til at undlade at se den sammen med deres teenagebørn. Bare så det ikke bliver alt for pinligt.
Men seriens sande opmærksomhedsmagnet siger slet ingenting. Den knalder teknisk set heller ikke med nogen. Den hænger bare stilfærdigt om halsen på den mandlige hovedrolle, Connell Waldron, spillet af den 24-årige irske skuespiller Paul Mescal.




























