FREDAG: Leif G.W. Persson: Min klasserejse (1:2)
Han er blandt meget andet hjernen bag den ubehagelige kriminalbetjent Evert Bäckström, som p.t. kan ses i tv-serien ’Bäckström’ på CMore, men først og fremmest nydes i Perssons romaner om kriminelle tildragelser i Stockholm og omegn.
Ved siden af forfatterskabet er Persson også professor i kriminologi, tv-vært og debattør. Og så er han fra absolut jævne kår, med andre ord en mand af folkhemmet, der har taget turen til toppen.


























