Det første billede i tyske Nora Fingscheidts debutfilm om uregerlige Benni viser den niårige pige ligge på en hospitalseng med elektroder koblet på kroppen. Forbundet til systemet, der nu ved sundhedsvidenskabens hjælp skal forsøge det, som pædagogik og samtaleterapi ikke er lykkes med. At forstå, hvad der er galt med Benni, så hun kan undgå at blive smidt ud af skoler, døgninstitutioner og plejefamilier, fordi hun ikke kan styre sit temperament.
Åbningen ligner en reference til den ikoniske hospitalsscene fra ’Eksorcisten’, hvor den djævlebesatte Regan bliver undersøgt af rådvilde læger. Da vi på et senere tidspunkt ser Benni tisse på døgninstitutionens gulv, bliver referencen til gyseren fra 1973 kun endnu tydeligere. Med en søvngængers halvbedøvede ulydighed lader hun urinen løbe ud over linoleum, og selv om hun ikke ligefrem er besat af Satan, synes hun dikteret af en vilje, hun ikke selv er herre over.
