’Brave New World’ er et kryptisk, sexfikseret og overfladisk melodrama. Der er ellers masser af potentiale i en nutidig udgave af Aldous Huxleys gamle roman.
»Plejede folk at lægge ord ind i deres musik?«, spørger Bernard Marx overrasket.
Han har en discman i hånden, der spiller Lou Reeds ’Perfect Day’. Bernard er kun vant til at høre technomusik uden vokal til de mange raves, han og de andre i New London tager til på deres daglige seksuelle eskapader – den primære fritidsaktivitet i byen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
