Christopher Nolan er aktuel med sit tidsfilosofiske actionspektakel ’Tenet’. Hans egen karriere har været en vanvittig rejse fra autodidakt indiefilmskaber, der selv betalte for alt, til at blive Hollywoods forgyldte blockbusterkaptajn. Hos Nolan er tid altid et emne, både dramaturgisk og filosofisk og hans fortællinger er ofte forskellige situationer set fra forskellige vinkler på samme tid. Her er Nolan fortalt via seks nedslag i hans filmografi over tid.

Christopher Nolan: Ud af ingenting har han erobret Hollywoods milliarder

Foto: Warner Bros
Foto: Warner Bros
Lyt til artiklen

1 Litteraturstuderende erobrer Hollywood

Christopher Nolan er big budget. Han er kaptajn blockbuster, der altid leverer ved billetlugen, så filmfinansfyrsterne godt tør smide 1,3 millarder kroner efter ’Tenet’, for pengene skal nok komme hjem. Og som karrierehistorie er det også spektakulært, hvad den 50-årige brite har opnået. Han er selvlært filmskaber, universitetsuddannet i litteratur, og for cirka 50.000 kroner skrev, instruerede, fotograferede og klippede han selv sin første spillefilm, den 70 minutter lange ’Following’ fra 1998.

Allerede her kunne man se ansatserne til den snørklede dramaturgi og det filosofiske blik, som Nolan siden har forfulgt. I den Paul Auster-agtige thriller noir ser vi en aspirerende forfatter og en indbrudstyv Cobb (et navn, der senere bruges til Leonardo Dicaprios rolle i ’Inception), der bryder ind hos folk og stjæler personlige genstande for at få dem til at se på deres liv på ny. Filmen er produceret af Nolans kone, Emma Thomas, som han mødte på litteraturstudiet og har fået fire børn med, og hun har siden været inde over produktionen af samtlige Nolans film, der af og til også er skrevet af Christopher Nolans bror, Jonathan Nolan, som siden blev medskaber af tv-serien ’Westworld’. Det er et autodidakt familieforetagende, der ud af ingenting erobrede Hollywoods blockbustermilliarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her