Lyt til artiklen
Det føles lidt mærkeligt at skulle konstatere det, men den nye Jørgen Leth-film, ’I Walk’, føles mest af alt en lille smule overflødig.
Bevares, ’I Walk’ har mange af de kvaliteter, man forventer af en Jørgen Leth-film. Overraskende slentrende indfald, som lander næsten naturstridigt på benene. En ukuelig sans for æstetik og detaljen set med det særlige lethske fænomenologiske blik og så naturligvis denne smukke proportionsforvridning, som kan forvandle selv et stift ben eller en rynke i ansigtet til et dybsindigt eksistentielt anliggende.
