0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske Biografer: Kæmpe streg i regningen at 007-premiere udskydes

Landets biografer lider under coronakrisen. Udskydelse af 007-film får store konsekvenser, siger direktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mladen Antonov/Ritzau Scanpix
Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coronakrisen og afstandsrestriktioner har kostet de danske biografer dyrt. Derfor er det også en »kæmpe streg i regningen«, at premieren på den nye 007-film er blevet udskudt endnu engang. Det siger Lars Werge, der er direktør i Danske Biografer - brancheforeningen for landets biografer.

»Der var meget store forventninger til, at Bond-filmen kunne sælge hundredtusinder af billetter. Og det er det, vi har brug for lige nu – at sælge mange billetter. Vi har haft en forfærdelig sommer og efterår, og det her hjælper bestemt ikke på det«, siger han.

Den 25. film i rækken om den britiske agent James Bond, 'No Time To Die', skulle have haft premiere i november, men er nu udskudt til den 2. april næste år, lyder det lørdag i en udtalelse på filmens hjemmeside. Den danske premieredato er endnu ikke fastlagt.

Frygt for, at biografer må lukke

Årsagen er coronapandemien, og udskydelsen sker, så filmen kan blive set i biografer verden over. Filmen er færdigproduceret og skulle oprindelig have haft premiere i foråret.

Med udskydelse af den store, internationale 007-film frygter Lars Werge, at flere store film som eksempelvis 'Wonder Woman 1984' med premiere 1. juledag kan følge efter og udskyde deres premieredato.

»Jeg kan godt være nervøs for, at andre store film får second thoughts (bliver i tvivl, red.) og vil skubbe deres premieredatoer. Hvis det her bliver starten på en generel udskydelse på fire-fem-seks måneder, tror jeg, vi kommer til at se, at flere biografer ikke kan holde til det og må lukke«, siger han.

Ifølge Lars Werge ligger de danske biografer under 50 procent af billetsalget i 2019. Det skyldes hovedsageligt færre film i biograferne og færre gæster på grund af restriktioner, siger han.

Retningslinjer fra Kulturministeriet siger, at der skal være en meters afstand fra midten af et sæde til midten af det næste.

Biografer er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, hvorfor der gerne må være flere end 50 personer i en sal, hvis afstandsreglerne overholdes.

ritzau

Annonce