Havde ’Herself’ været lavet af Ken Loach eller en af hans disciple i de gode, gamle benhårde socialrealistiske tider, havde man ikke kunne se en film om hustruvold uden at skulle dukke sig for slag og spark og krympe sig i sædet.
Men helt sådan spiller køkkenvaskklaviaturet ikke i vore dage, hvor det – alle undtagelser som for eksempel Andrea Arnold til trods – er blevet normen med feel good-socialrealisme, der skal få selv den mest hårdtslående kæberasler til at glide lettere ned.




























