Det er ikke klædeligt, men jeg har lidt ondt af mig selv. Jeg forstår godt, at vi skal passe på hinanden under coronaepidemien, og at der findes langt mere både heltemodige og udsatte mennesker i daginstitutionerne og i ældreplejen, men for fanden, det er ærgerligt, at regeringen har lukket biograferne i 38 kommuner ned og med det store dele af filmdistributionssystemet, der ellers skulle sende film ud i resten af landet.
Det er ærgerligt, fordi dansk film lige nu oplever en succes både kunstnerisk og økonomisk med høje publikumstal til Thomas Vinterbergs ’Druk’ og Anders Thomas Jensens ’Retfærdighedens ryttere’, der har vist, at lysten til at gå i biografen er intakt, og at det danske niveau er godt. Det er ærgerligt for de film, der lige har fået premieres såsom ’Lille sommerfugl’. Og det er ærgerligt for biografejerne – hele vejen rundt fra Grand Teatret til Cinemaxx, der ellers har været dygtige til at følge retningslinjerne og gøre det sikkert at gå i biografen. Lyset i mørket er, at de seneste måneder har vist, at biografen hverken er en døende forretningsmodel eller kunstnerisk set mindre interessant end tidligere – der er film på de store lærreder på den anden side.
