»Den type cool teens, som har en intimiderende effekt på dig, når du står på perronen og venter på toget, har fået deres egen tv-serie«.
Ordene falder i en foromtale af den nye HBO-serie ’Genera+ion’ i det amerikanske medie Vulture og opsummerer enormt rammende dens umiddelbare vibe og psykologiske effekt. ’Genera+ion’ skifter da også bare lige et ’t’ i titlen ud med ’+’ – og det er vildt smart, for så ved man, den er smart.



























