0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De mægtige ænder er tilbage hos Disney, og det er faktisk både ganske hyggeligt og opbyggeligt

Seneste aftapning af Disney-entreprisen om hockeyholdet The Mighty Ducks er sød, skæg og ganske forglemmelig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Disney+
Foto: Disney+

Lauren Graham spiler Alex Morrow, mor til drengen Evan, der bliver sat af holdet.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den bibelske fortælling om den lille David, der fældede Goliat med snilde og ildhu, ligger til grund for en genre inden for film, der handler om sport. Man kunne kalde den ’underhund-genren’, fordi dens grundlæggende historie altid går ud på, at et eller andet talentløst, undervurderet, lukningstruet eller på anden måde lidet overskudspræget hold forvandler sig til eventyrets smukke svane og ender med at løbe med sejren. Som regel er der også en førhen falleret hjælper i form af en fordrukken illusionsløs træner med i ligningen.

Disney-fortællingen om ishockeyholdet The Mighty Ducks fra 1992 har hele pladen i det bankospil. Men nu er det så – i fortællingens univers, forstås – kommet så vidt, at de førhen så ydmyge og håbefulde hockeyfolk er blevet en magtfaktor i skolesportens verden. De vældige ænder er forvandlet til en velkørende maskine, men har i transformationsprocessen kastet vrag på grundlæggende værdier som sammenhold, loyalitet og rummelighed. Tilbage står en hierarkisk ekskluderende elitefikseret organisation, som kun har plads til de mest talentfulde. Et succesfuldt vrængbillede på alt det, ænderne i sin tid var et selvgroet alternativ til.

Så drengen Evan må se sig sat af holdet, fordi han ikke længere lever fuldt ud op til de høje standarder. Det koster ham social anseelse, fordi det amerikanske skolesystems sociale pyramider spejler det amerikanske samfunds benhårde konkurrencevilkår. Han bliver med et gjort til a looser.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«