Det kunne godt være den slags film, hvor man sidder og skæver lidt til minuttallet. Ideen er sjov og grebet interessant, og ... er den ikke snart færdig?
Men efter at have set hollandske Guido Hendrikx gå umælende rundt og stikke sit kamera ind i hovedet på tilfældige mennesker i en provinsby for at se, hvordan de reagerer, havde jeg det lige modsat. Jeg skævede til minuttallet og tænkte: Bare den ikke slutter.




























