0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gaga, Bieber og Beckham medvirker i særudgave af ikonisk tv-serie

Mere end 15 kendisser kommer til at medvirke i en særudgave af tv-serien ’Venner’ senere denne måned.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kevin Mazur/WireImage
Foto: Kevin Mazur/WireImage

Multitalentet Lady Gaga, der har flere film- og serieroller bag sig, medvirker i 'Friends'-særafsnittet.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den længe ventede genforeningsudsendelse med stjernerne fra tv-serien ’Venner’ udkommer i en særudgave 27. maj.

Afsnittet vil ud over de seks venner indeholde en række stjerner, blandt andet Justin Bieber og Lady Gaga.

Det melder streamingtjenesten HBO Max torsdag.

Genforeningen af vennerne - Matt Le Blanc (Joey), Courteney Cox (Monica), Matthew Perry (Chandler), Jennifer Aniston (Rachel), Lisa Kudrow (Phoebe) og David Schwimmer (Ross) - sker, over 15 år efter at sidste afsnit af tv-serien løb over skærmen.

I alt kommer mere end 15 kendisser til at medvirke i særudgaven, melder HBO Max. Det gælder også tidligere skuespillere i serien, herunder Tom Selleck (Richard) og Maggie Wheeler (Janice).

Den britiske fodboldlegende David Beckham, ’Game of Thrones’-skuespilleren Kit Harington og modtager af Nobels fredspris Malala Yousafzai er også blandt castet.

Særudgaven blev filmet tidligere på året i de samme kulisser som den originale tv-serie.

Det er uklart, hvordan udsendelsen konkret bliver udformet. Det eneste, der er meldt ud, er, at afsnittet er optaget uden et manuskript.

Under optagelserne fik seks fans mulighed for at se det live. De blev valgt gennem lodtrækning.

Afsnittet skulle have være filmet for mere end et år siden, men det blev forsinket gentagne gange på grund af coronapandemien.

’Venner’, der blev sendt fra 1994 til 2004, var en af de mest populære tv-serier i 1990’erne. Serien har fået nyt liv på streamingplatforme og er stadig den dag i dag en af de mest sete serier.

Ud over ’Venner’ vil den populære tv-serie ’Sex and the City’ også blive genoplivet på tjenesten HBO Max under navnet ’And Just Like That’. Det er uvist, hvornår den har premiere.

ritzau

Læs mere: