Jeg var alt for duperet i min 4-hjertede anmeldelse af de første 4 afsnit af HBO-ungdomsserien ’Genera+ion’, der følger en gruppe intimiderende, højrøvede og dybt følsomme queer-teenagere (flamboyante Chester, generte Greta, mystiske Riley, patetiske Nathan, sarkastiske Arianna og komisk hysteriske Naomi) på en solbeskinnet highschool et sted i den ikkefattige del af Los Angeles.
Måske var jeg ligefrem benovet over dens flabede energi (»Jeg skyder min hjerne ud, hvis jeg skal gå i tøj fra ’The Gap’«) og over min egen evne til at være på bølgelængde med noget så demonstrativt ungt. Serien selv udvikler sig også i retning af benovelse over, hvor ung den selv er, og det er i sidste ende fascinationen af alle de generationsspecifikke ting (den politiske følsomhed, den identitetsmæssige åbenhed, trendsættende tøjsmag), karaktererne fremhæves for, mere end deres menneskelighed.
