0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens anmelder: Jeg vil gerne trække nogle hjerter tilbage

’Genera+ion’ lovede så godt med sin skarpe dialog, dobbelte generationskritik og sine queer-karakterer, men endte med bare at være ung med de unge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der var ansatser til et spændende portræt af samspillet mellem generationer i HBO's 'Genera+ion'. Desværre endte serien med at have for travlt med at være generationsforelsket i sig selv, mener Eva Eistrup, der gav de første fire afsnit fire hjerter, men samlet set kun bedømmer serien til to hjerter.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg var alt for duperet i min 4-hjertede anmeldelse af de første 4 afsnit af HBO-ungdomsserien ’Genera+ion’, der følger en gruppe intimiderende, højrøvede og dybt følsomme queer-teenagere (flamboyante Chester, generte Greta, mystiske Riley, patetiske Nathan, sarkastiske Arianna og komisk hysteriske Naomi) på en solbeskinnet highschool et sted i den ikkefattige del af Los Angeles.

Måske var jeg ligefrem benovet over dens flabede energi (»Jeg skyder min hjerne ud, hvis jeg skal gå i tøj fra ’The Gap’«) og over min egen evne til at være på bølgelængde med noget så demonstrativt ungt. Serien selv udvikler sig også i retning a