I 2018 skete der noget ret vidunderligt på tv, som Netflix jo også bare hedder nu. Et gammelt tv-koncept fra 2003 ved navn ’Queer Eye for the Straight Guy’ blev genfødt ind i en ny og allerede meget anderledes tid.
Hvor det i 2003 var stereotypen om den homoseksuelle mand som en stilfuld og lidt bitchy type, der blev udfoldet, når fem bøsser tog affære og først dømte og siden ryddede op i heteromænds hjem og garderobe, kom der i 2018 med det spritnye cast et meget større fokus på det indre.


























