Den vandt debutprisen i Cannes i 2021, og ingen mindre end Martin Scorsese har lagt navn til som executive producer.
Man kan altså roligt sige, at den kroatiske film ’Murina’, der har danske Danica Curcic på rollelisten, kommer med visse forventninger. For hvem elsker ikke historien om en ny filmkunstner, der træder ind på scenen med et brag og skaber nye sprækker i filmkunstens fundament?




























