Der er to ting, som for mig altid har været med til at gøre computerspilserien ’Resident Evil’ særligt uhyggelig at spille.

For det første er alle spilhistorierne sat i nutiden. Om man render rundt på et gammelt museum i en storby, et majestætisk slot i Østeuropa eller en primitiv landsby i Vestafrika, føles det alt sammen kontemporært. En zombieapokalypse kunne med andre ord rent faktisk ulme et eller andet sted lige netop nu.