Gud er død!’ lød efter sigende graffitien på en collegemur i USA, underskrevet ’Nietzsche’. Men nedenunder var så tilføjet: ’Nietzsche er død ...’, signeret ’Gud’. Det sidste af udsagnene i den gamle anekdote er mange af Jordens mennesker åbenbart stadig mest tilbøjelige til at tro på, men skyldes det så, at det er naturvidenskabeligt bekræftet af læger og netop ikke et spørgsmål om tro?
Nå, i hvert fald lader det til, at afskaffelsen af alle guder bliver en sen død, og det bekræftes også af denne fjerde film med Marvel-superhelten Thor Odinson fra Tønsberg som titel- og hovedperson (hans biroller i de fire Avengers-film altså ikke iberegnet). Faktisk illustrerer ’Thor: Love and Thunder’ det helt bogstaveligt, for superheltefilmens obligatoriske trussel mod verden, som vi kender den, kaldes i denne film med god ret ’Gudeslagteren’ – og filmen er ærlig talt en rigtig langstrakt affære trods så massivt et lag af selvironi, som var vi tilbage i 1990’erne.
