I denne skribents yngre dage bød fjernsynsunderholdningen af og til på ’Roald Dahls skæbnefortællinger’, korte tv-noveller, hvor mennesker med intentioner ud over det rimelige meget ofte fik deres drabelige bekomst, mens vi sad og godtede os foran skærmen med lakridscigaretter og citronvand. Der var også engang små gyserhistorier, som Alfred Hitchcock præsenterede med sardonisk smil og næsten umærkeligt blævrende kinder.
Alt sammen meget (u)hyggeligt, sådan et par niveauer under Poe.


























