’Ivalu’ og ’A House Made of Splinters’ er begge nomineret til en Oscar, mens den danske klipper (og tidligere Oscar-vinder) Mikkel E.G. Nielsen også har sikret sig en nominering.

To danske film er nomineret til en Oscar

Fra filmen 'A House Made of Splinters'.
Fra filmen 'A House Made of Splinters'.
Lyt til artiklen

’Ivalu’, der er instrueret af danske Anders Walter, er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Kortfilm, oplyser Oscar-akademiet tirsdag.

Danske ’A House Made of Splinters’ er samtidig blevet nomineret i kategorien Bedste Dokumentar.

Foruden Anders Walter er den danskgrønlandske ’Ivalu’ instrueret af Pipaluk K. Jørgensen. Filmen foregår i Grønland. Anders Walter fik i 2014 en Oscar for kortfilmen ’Helium’.

’A House Made of Splinters’ foregår på et børnehjem i Ukraine og er instrueret af Simon Lereng Wilmont.

Læs anmeldelsen af ’A House Made of Splinters’ her:

Børnene i Østukraine kæmpede længe før krigen: Modstanderne var vold og alkoholmisbrug i hjemmet

Læs interview med instruktør Simon Lereng Wilmont her:

»Jeg havde ikke troet, at et barns kærlighed til en forælder kunne strække sig så langt«

Også den danske klipper Mikkel E.G. Nielsen har fået en nominering for at have klippet filmen ’The Banshees of Inisherin’. Han har tidligere vundet for sin klipning af filmen ’The Sound of Metal’ (2021).

Læs interview med klipper Mikkel E.G. Nielsen her:

Den danske rockforsangers søn ville ikke være musiker. Nu har han vundet en Oscar

Den 95. oscaruddeling finder sted i Hollywood, Los Angeles, 12. marts i år.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her