Vi lever i en tid med forøget interesse for naturen. På den ene side er naturen som et hjem, vi forsøger at finde tilbage til, og på den anden side som en ikkemenneskelig verden, vi har svært ved at trænge ind i.
Med udsigt til klimakatastrofens dystopi stortrives utopien om symbiose mellem natur og menneske. En romantisk længsel, der ofte er fanget i en kategorisk modstilling af kultur og natur. En kulturelt nedarvet og ikke særlig naturlig forestilling om den vilde natur som absolut anderledes end os.




























