Da Nicolaj Arcels film ’Kongekabale’ ramte de danske biografer i 2004, vakte det røre i den hjemlige filmandedam. Filmen var nemlig en overordentlig velspillet og veldrejet politisk thriller; noget, der ikke var set på dansk filmjord før. Her var noget så usædvanligt som en en dansk genrefilm, der kunne stå helt på egne ben og eksistere i sin egen ret uden at bruge genrens amerikanske inspirationskilder som kluntede krykker.
I små nationer som Danmark og også Island, hvor ’Operation Napoleon’ er lavet, har man med god grund været varsom med at kopiere de genrefilm, der gerne har både enorme økonomiske muskler at spille med og adgang til et velsmurt branchemaskineri, som oftest er nødvendigt for at få disse genrefilm til at sprudle og overbevise.
