Det er nærmest indkodet i tiden, at vi skal foragte de rige, dem med deres nepotisme og deres kulturelt overlegne autoritet og manerer. Der er en særlig bitter eat the rich-stemning i luften og en kollektiv besættelse af privilegier. Den stemning rumsterer også på tvetydig drilsk vis i filmen ’Saltburn’.
Men der er en særlig ting ved de rige, som vi ikke kan tage fra dem, og det er deres spektakulære historie: Den kendsgerning er en sofistikeret pointe i årets måske mest originale psykologiske thriller.
