Selvfølgelig er en førstegangsbesøgende i Cannes, der skal dække verdens mest fancy filmfestival, ved at, ja, skide fugleklatter af skræk i dagene op til afrejse – pardon my French. Men straks, puf, forsvinder den maverumlen, når først man er ankommet, for Cannes er ikke farlig, den er en ekstatisk bekræftelse af alt ikonografisk forventeligt: røde løbere, hvide telte, blå himmel, solsikkegule kæmpeplakater og høj sol.
I Cannes forvandles jurymedlem Mads Mikkelsen tirsdag formiddag til superstjerne i den lille lufthavn i Nice, når han glider ind i en festivalbil, der står klar med en entourage af pr-folk, og dermed forsvinder fra gruppen af danske filmskribenter, der venter pænt på bussen som glade drenge (og et par piger) på vej på lejrtur. Der er mennesker i spotlyset og andre i filmmørket.
