Widerberg-slægten
Hele fire generationer af svenske drenge og mænd med det nærmest kunstnerisk forpligtende svenske efternavn Widerberg høres, betragtes og undersøges i Martin Widerbergs film ’Alla är äldre än jag’.

Det kræver vist en kort familietræsforklaring: Martin Widerberg er søn af den berømte instruktør Bo Widerberg (1930-97), der huskes for film som ’Elvira Madigan’, ’Joe Hill’ og ’Lærerinden’.

Bo Widerberg var søn af kunstneren Arvid Widerberg. Og Martin Widerbergs ældste søn Morris har i den aktuelle dokumentarfilm rollen som ynglingen, der står ved indgangen til voksenlivet og derfra kan betragte den knoprede snor, som kunstnerisk og menneskeligt forbinder mændene i hans familie.

En æstetisk fascinerende collage
Netop Morris Widerbergs unge, alvorlige blik fanget ind af fars kamera fungerer på en måde som indgang til filmen for mennesker, der er forholdsvis intetanende om navnet Widerbergs vægt i svensk kunst.

Morris Widerbergs iagttagelse, spørgsmål og kommentarer undervejs er faktisk noget af det vigtigste i denne film, som egentlig skulle have været Martin Widerbergs færdiggørelse af sin fars uafsluttede portrætfilm om ældstemand Arvid Widerberg.

Som den fine titels poesi indrømmer, er Martin Widerbergs dokumentar i lige så høj grad sønnens relation til faren i enhver generation, og det er derfor, denne her personlige og æstetisk fascinerende collage kan virke tankevækkende for andre end mennesker med forhåndskendskab til den navnkundige familie.

Familiefotos og kronologkse spor

Sønner og savn. Fædre og fravær.

Bogstavrimene passer – desværre – vældig godt på de ældste generationer i Martin Widerbergs dybt reflekterende puslespilskrønike, hvori familiefotos generøst er strøet ud over historien, og hvor et kronologisk spor heldigvis giver publikum noget fast at holde i.

Mentalt fravær og måske ligegyldighed gjorde Bo Widerbergs relation med faren uforløst. Martin Widerberg insisterer omvendt på nærvær.

LÆS OGSÅ Genial dokumentar genskaber absurd folkedrab

Og han har selvindsigt nok til at vise, hvordan tilstedeværelse med det meget menneskelige egoistiske motiv selv at blive elsket har sine bagsider – her for sønnen Morris.

Det er den yngste mand, som med sit blik og enkelte protesterende formuleringer viser, at han har gennemskuet sin far og filmprojektet.

Hvilket gør det hele lidt mindre højtideligt og lidt mere håbefuldt.