Spørgsmålet er jo altid, hvad der ville være sket med dem, hvis de havde overlevet. Rendestenene i Hollywood er brolagt med cirka 40-årige skuespillere, der lige var noget ved musikken – eller filmen – et kort øjeblik, da de var unge, blonde og blåøjede nok til at kunne sælge billetter til teenagepublikummet.
Stjernerne fra dusinvis af teenbopperfilm, karrierer, der aldrig blev fulgt op af voksenroller, men strandede til, inden de blev indhentet af hverken flod eller ebbe. Undtagelserne er nemmere at tælle: Tom Cruise, Leonardo DiCaprio, Ryan Gosling, Patrick Swayze, Kevin Bacon, og så begynder det at tynde ud. På vej til myteland River Phoenix hører til de berømteste af de alt for tidligt døde. De udøde, som vi ikke rigtig kan få ud af kroppen, og som har sat sig som små memento mori’er i populærkulturen. Små advarselslamper om, hvor galt det indimellem går. Han var 23, da hans krop gik i spasmer, og hans system overloadede på en blanding af uppers og downers, heroin og kokain, i The Viper Club, på La Cienega Boulevard i Los Angeles. Ligegyldigt hvad man forsøgte for at bringe ham tilbage, nyttede det ikke noget.
