Lyt til artiklen
Efter endnu en dags hårdt slid sidder skovhuggerne omkring bålet. Som i urtiden kan det flakkende lys kun fravriste det store mørke en lille lyskreds. Gamle Arn Peeples filosoferer over, hvad det mon i længden gør ved sjælen at leve af at omstyrte kæmper, der i 500 år eller mere har haft deres rødder dybt i jorden.
En ung skovhugger glæder sig bare til at hugge mere skov og tjene en nævefuld dollars mere. »Når vi er nået til den ene ende af kontinentet, vil træerne have vokset sig lige så store i den anden ende, og vi kan starte forfra«, mener han optimistisk. Gamle Arn ryster på hovedet.
