Det er den klassiske historie om ’dem derovre’, de nye på den anden side af vejen, hvor det kræver et barns imødekommelse af det fremmede at finde vejen mod et mere rummeligt, kærligt og sjovt fællesskab.
Betty Ballon er en ukuelig fireårig pige, der nægter at lade sig punktere af frygten for det, der er anderledes. Heller ikke den nytilflyttede kaktusfamilies generte jævnaldrende dreng, Kaj Kaktus, der har livsfarlige pigge over det hele.