Tror du på dig selv, kan du udrette det utrolige. Dén morale er uopslidelig i børnefilm, man må jo stimulere præstationstrangen og bevare håbet hos opvoksende slægter.
Men kan man f.eks. også blive kung fu-mester og besejre den onde ditto, selv om man er en overmæt panda, der var udset til at sælge nudelsuppe resten af livet?
Sympatisk film
Det spørgsmål skal helst holde i 92 minutter her, selv om svaret burde være let: ’Nej’, hvis vi holder os til naturlovene. ’Ja’, hvis vi går efter børnefilmkonventionen om, at tabere skal blive vindere.
Det sidste vælger ’Kung Fu Panda’ – med en titel, der forresten allerede har røbet svaret. Og der ligger hovedproblemet for denne ellers sympatiske og glimtvis morsomme hyldest til østlig kampsport: Fortællingen er så skrup forudsigelig!
Tung teenage-panda
Po hedder den tunge teenage-panda, der sælger nudelsuppe for sin far (en gås - eller en pekingand!?) i Fredens Dal, hjørnet af et fortidigt Kina befolket af dyr med tøj på.
Po er vild med kampsporten, som tilskuer, men da den viise gamle skildpadde udpeger ham til dalens ny Dragekriger, er alle vantro.
Men især de skarpt trænede krigere Tiger, Trane, Knæler, Hugorm og Abe, der ser ud som deres navne og vist hver især er opkaldt efter en af de fem kung fu-arter – og havde håbet at blive Dragekriger og forsvare landsbyen mod sneleoparden Tai Lung, der har givet sig den mørke side i vold og vendt sig mod sine egne.
Shifu, den lille gamle læremester, har måske set for meget Steven Seagal-kung fu, for han tror på tyksakkens muligheder for at komme i form. Det gør vi så også.
Tro flytter bjerge
Til sidst også Po selv, efter en lige så forudsigelig hestekur af selvtillidsterapi og kamptræning, flot udført både som martial art og som digital animationskunst.
Sneleopardens flugt fra fængselslænkerne i en dyb, tungt bevogtet bjergkløft slår vist mange tilsvarende computerspil-scener.
Tyndt plot
Når man hverken er spil- eller kung fu-aficionado, savner man sideplots i historien, der næsten med tunnelsyn fokuserer på kamptrickene.
Dvs. på beherskelse og overskridelse af naturlovene, som Hongkong-film forlængst har vænnet os til at se udført ’live’:
Selvfølgelig kan en digitalanimeret panda flyve i et dobbeltsidigt slowmotion-spark, når Yun-Fat Chow tilsyneladende kan helt af sig selv!
Gode stemmer
Men stemmerne er gode, med Rune Klan som Po, der i originaludgaven taler som Jack Black, og med Søren Spanning i mester Shifus pels, som Dustin Hoffman har på amerikansk.
Carl Douglas’ 30-40 år gamle hit ’Kung Fu Fighting’ når én tur til på et frisk lydspor, og DreamWorks’ animationshåndværk er som sædvanlig af høj klasse.
Mange drenge med kampvægt mellem 25 og 125 kg vil sikkert nyde den venlige film, som hverken gør en flue eller anden truet dyreart fortræd – det skulle da lige være sneleoparden.
fortsæt med at læse
