Efter Super-, Bat- og Spiderman, X-Men, Daredevil og hans Elektra er køen af filmklare (Mar)velskabte superhelte i kropsnært outfit nået til Iron Man.
Men glem alt om trikot; når mangemilliardæren Tony Stark trækker i arbejdstøjet for at rette op på nogle af alle de ulykker, hans våbenindustri har anrettet, får han jern på: panser og plade i fiffige legeringer og med indbygget teknologi, der gør ham til en cocktail af kamprobot, rumraket – og Frelseren selv.
Ironi er på sin plads over for Iron Man. Som navnet (næsten) siger, lever han selv med den som en af ’dødens købmænd’, der går i sin egen fælde i flere omgange.
Granatsplinter i kredsløb
Under en våbenpræsentation i et fjernt land (i Marvel-bladet ’Tales of Suspense’ i 1963 var det Vietnam, nu ajourført til Afghanistan!) falder denne hovedrige, excentriske Los Angeles-playboy (med lånte træk fra flymatadoren Howard Hughes) i fjendens kløer, såret til døden. Granatsplinter er med kredsløbet på vej mod hans hjerte.
Hans fangevogtere – endnu et lidet smigrende Hollywood-billede af muslimer, lige så grusomme over for deres landsmænd som over for Stark – kan redde ham ved at indoperere en gevaldigt avanceret ’pacemaker’, som en slags elektromagnet, der holder granatsplinterne fra det allerhelligste.
Men kun hvis han fremstiller sit supervåben, missilets svar på klyngebomben, til dem. Han siger ja – og sammenrimper i stedet den primitive habit af hærdet og bogstaveligt armeret stål, som han undslipper i.
Pacemaker af evighedsenergi
En hyperteknologisk version af samme jakkesæt, nu i guld og metallic-rød og med en pacemaker af evighedsenergi på minimumsplads, fremstiller han hjemme i garagelaboratoriet med panoramaudsigt over Malibu Beach, og så er han klar til et nyt liv.
Den tidligere ansvarsløse blanding af Hugh Hefner og Ole Opfinder har indset, at hans våbenindustri holder krigen kørende – og forsyner de forkerte! En indsigt, som også hans kompagnon og hjemlige aktionærer helst var foruden!
Liderbuks som verdensforbedrer
Nybagt idealist gør sig selv til dødbringende våben og bekæmper de dødbringende våben, han selv har opfundet og lever luksuriøst af ... Jo, selvmodsigelserne i serien er selvfølgelig en evighedsmaskine, der ’fortsættes i næste nr.’ og næste igen.
Men modsat serien er det fine ved filmen, at den véd det, leger med det og gør det elegant. Robert Downey Jr. har overraskende meget glimt i øjet som den lade liderbuks, der bliver verdensforbedrer, og der springer ligefrem erotiske gnister af hans evindelige forspil med Gwyneth Paltrow som den kun overfladisk afkølede, velkrydrede assistent Pepper Potts.
Blegere står desværre Terrence Howard som Starks livvagt og privatpilot Rhodey (der ellers lånte kampdragten som vikar i den trykte serie fra 1979 til 85, mens Stark selv kæmpede med sin alkoholisme!).
Et dybereliggende selvbedrag
Glatraget og med kapitalistcigar er Jeff Bridges helt i sit es som Starks rå kompagnon Obadiah Stane, en nøgle til seriens og de amerikanske 1960’ere og 70’eres dybereliggende selvbedrag:
’Obadias’ Bog’ i Bibelen, kun to sider, handler udelukkende om hævnen over Esaus folk for forræderiet mod Jakobs folk, der jo var Herrens udvalgte; superheltene opfattes ligesom US Forces i grunden som Herrens redskaber, og West Coast Avengers er just navnet på det superheltekorps, Iron Man på tryk blev medlem af.
Favreau – der selv ses i glimt som Starks chauffør – leverer production value for alle fyrværkeripengene i slutopgøret, hvor Iron Mans eget supervåben endnu engang vender sig mod ham selv.
Og hvor man tilfreds konstaterer, at 60’ernes betændte seriefantasier om global superselvtægt endnu engang er høvlet ned til brugbar højde: actionkomedie for komediens egen skyld.
fortsæt med at læse
