Dansk børnefilm følger tre hovedspor: familieserien (’Far til fire’), den humanistiske børnefilm (’Gummi Tarzan’) og, til dels som reaktion, eventyr/action for børn (’Ørnens øje’).
På trods af voldsomt svingende kvalitet spiller sidstnævnte en stadig mere dominerende rolle. Det er imidlertid de færreste produktioner, der har ambitionsniveau som ’De fortabte sjæles ø’ eller ’Vikaren’. Det er således snarere den nedadgående kurve i serien om ’Tempelriddernes skat’, der er den oplagte sammenligning i tilfældet ’Vølvens forbandelse’.




























