Man må indrømme, at denne premiere falder på et tørt sted – også her i Danmark, for ærlig talt: Er valgkampen om skattelettelser, varme hænder og sorte plankeværker ikke lidt bagud i forhold til diskussionen om, hvad fanden danske tropper laver i Mellemøsten?
Påtager vi os et globalt demokratisk ansvar? Eller beskytter vi Vestens hegemoni og råstofinteresser? Undergraver FN’s Sikkerhedsråd? Betaler dyrt for et hjemligt politisk ’værdiskifte’?
Nogle af de dilemmaer får man til gengæld lige op i hovedet med ’Lions for Lambs’, som sandt at sige er mere væsentlig som debatindlæg, end den er vellykket som film.
En ny vinderstrategi
Problemerne kan illustreres ved titelsymbolikken: Alexander den Store skal have frygtet »en hær af lam med en løve som leder« mere end »en hær af løver ledet af et lam«. Måske fordi han så sig selv som en løve – sine tropper som (offer)lam?
Ligesom senator Irving (autoritativt spillet af Tom Cruise) her i filmen som en løve – høg, plejer vi vel at kalde det – sender unge amerikanske mænd ud på afghanske bjergsider som led i (/ofre for) en ny ’vinderstrategi’.
Den garvede politiske reporter Janine Roth (en endnu bedre Meryl Streep) kan ’få’ strategien som solonyhed, men genkender den som en taberstrategi fra Vietnam – og er træt af at blive manipuleret fra Washington. Deres diskussion på senatorkontoret udgør det ene af filmens tre spor.
Et konkret medansvar
Et andet handlingsspor følger to af de unge soldater på den bjergside. Ernest og Arian er de sande unge løver, underklassestrugglere, der virkelig sætter livet på spil, tager et ansvar.
I stedet for bare at lade verden gå sin skæve gang, som unge velbjergede Todd (Andrew Garfield) hjemme i Californien, der klarer studierne med begavelse og lad ynde – indtil professor Malley (Redford selv) læser ham lektien, bl.a. med historien om de to tidligere studerende på stedet, Ernest og Arian. Samtalen på universitetslærerens kontor er det tredje spor.
Ved krydsklipning mellem de to sokratiske samtaler om valgmuligheder og principper og så de to unge mænds blodige overlevelseskamp på klippeafsatsen, omgivet af Talebankrigere, viser Redford os først og fremmest, at vi hver for sig har et konkret medansvar for andres liv eller død.
Ingen fribillet
På Capitol, i Californien eller i Kalundborg er du og jeg med til at afgøre andres fremtid i omegnen af Kabul. Fribillet findes ikke. Dét er den kanonvigtige pointe i denne film – direkte anvendelig i stemmeboksen på tirsdag!
Men en film, hvor to tredjedele af ’begivenhederne’ og scenografien udgøres af to lange, akademisk abstrakte samtaler mellem to stillesiddende og nærmest historieløse personer!
DR 2’s debatstudie som dramaturgisk ramme? Om diskussioner, der ganske vist rejser basale spørgsmål, men går uden om lige så basale – og ender i en slags ’uafgjort’.
Marionetter i et idédrama
Studenten engagerer sig og ’går ind i sin tid’ – men den garvede reporter resignerer og kolporterer mod bedre vidende de breaking news, senatoren og tv-direktøren forventer af hende.
Politisk prægtige Redfords film rejser heldigvis flere spørgsmål, end den kan svare på, og det suveræne spil af især Streep og Cruise blænder næsten for, at figurerne er marionetter i et idédrama.
Om det måske vigtigste globalt politiske og etiske problem i vor tid – men omsat til en filmform, der desværre også anskueliggør det andet gamle mundheld, man også har på engelsk: »Den springer op som en løve – og falder ned som et lam«.
fortsæt med at læse
