Lasagnekatten Garfield er grimmere på tryk som tegneserie end i filmens kombinerede liveaction og animation - altså levende skuespillere og computeranimeret 'levende' kat. Peter Hewitt instruerede den første i 2004, og nu kan de film vist laves på samlebånd - hvis man bare sætter ungkarlen Harald og hans kat ind i alverdens velkendte grundskrøner. Her er det den, der bragte Jeppe i baronens seng og især 'Prinsen og tiggerdrengen' i hinandens sted i Mark Twains underfundige leg med USA's opkomlingskomplekser over for England. Her arver en kat ved navn Prince XII et fyrsteligt gods, som den afdøde dyrevens griske, skrupelløse og kun alt for menneskelige nevø dog langt hellere ville have fingre i. Så manden får katten til at forsvinde. Men ved et mildt sagt eventyrligt tilfælde ligner den royale kat på en prik - nå nej: på en tigerstribe - vor velkendte Garfield, der netop er løs i London med al sin dovenskab, grådighed, forfriskende kynisme og støjende fordøjelse. Nødtørftig forklaring: Garfield har smuglet sig selv og underhunden Futte med i kufferten, da Harald fulgte sin udkårne Lisbeth til dyrevelfærdskonference på selv samme Prince-slot i England - hun er dyrlæge! En benovet sightseeing i London slipper vi ikke for, og som Harald, Garfields 'herre' (læs: slave), er Breckin Meyer fortsat en bleg fornøjelse. Der er i det hele taget noget Disney-dengset over hele galleriet, bortset fra Billy Connolly, der til gengæld giver sin sleske John Cleese-wannabe-skurk hele armen og de gakkede gangarter med. Men det er dyrene, der redder dagen. På godset har nemlig gås og and, hest og lam, ko og so, ja selv fritte og rotte kronede dage under prinsekattens regimente, så anføreren, en bulldog ved navn Winston, ser en fordel ved at lade lasagnefråseren dublere den ægte Prince, i kamp mod skurkagtige lord Dargis og hans dumme doberman ved navn Rommel. Selv Garfields umælende underhund, Futte, der blev reddet i etteren, overrasker her ved at kunne læse kort og aviser! Virtuose scener - bl.a. et 'spejlmøde' mellem Garfield og hans fyrstelige dobbeltgænger - og en gennemført vittig dialog plus de varieret livfulde danske stemmer anført af Tommy Kenter i sit es som sofatigeren selv ... alt det gør alligevel lidt overraskende en velkendt historie til velfortalt morskab for børn og fordomsfri voksne.