Langt de fleste metervarer, Hollywood vælger at skære ud af den sukrede og tilsyneladende uopslidelige bryllupskage, vi kender som romantiske komedier, er fjollede, men søde. Enkelte af dem er dog fjollede på den irriterende, amerikanske måde. Sådan en krabat er 'Så flyt dog!'. Flere og flere unge - eller måske rettere yngre - mænd vælger angiveligt at blive boende hjemme hos deres forældre alt for længe. For at kunne sutte til sig fra mors kødgryder og i øvrigt altid havde den ultimative drømmeknuser klar til de forelskede piger, de slæber med hjem ... til mor. Forståeligt nok, at de stakkels forældre i desperation kan føle sig fristet til at hyre en kvindelig konsulent, der kan tvinge de dovne ungersvende i knæ og via en solid krise ende med at få foden under eget bord. Den forkælede 35-årige mand i 'Så flyt dog!' spilles af Hollywoods for tiden mest kvalmende bud på en sukkerstang, Matthew McConaughey. Kvinden, der skal få ham ud af hjemmet, er Sarah Jessica Parker. Hendes søde stemme og attituden som begavet, men god og solid amerikansk pige, kender vi fra serien 'Sex and the City', hvori hun såmænd også i et par afsnit datede en mildt sagt moden tegneseriesælger(!), som ikke ville forlade forældrenes domicil i New York. Ikke det morsomste afsnit af serien, men endeløst meget sjovere end denne klumpedumpe af en komedie, som ikke afholder sig fra tricks som en sød lille negerdreng, en øgle med humor og et lille bidsk egern for at få fat på vores følelser. Det lykkes ikke, og hvad værre er: Man føler kun tvang til at grine ad, hvor ufrivilligt komiske anstrengelserne er. For slet ikke at tale om den handling, Matthew McConaughey skyder helt i sænk, da han siger til sin mor: »Jamen, I kunne jo bare have bedt mig om at flytte«. Når amerikansk komedie skruer det helt store dollargrin på, og den mest fladpandede vits ikke er for flad, er der kun ét at sige: Så tag jer dog sammen! Eller skrid!