En bryllupsarrangør, der bliver forelsket i en kunde. Umiddelbart en lidt idiotisk idé. Måske endda inspireret af den amerikanske succes 'The Wedding Planner'? Under alle omstændigheder et tyndt oplæg til en romantisk komedie. Men det skal selvfølgelig foldes ud. Så altså: Bryllupsarrangøren er en sød, smuk og småforfjamsket kvinde, der lever af andres romantiske forestillinger, men selv vælger det sikre i tilværelsen. Så Anne står foran at skulle giftes med en kedelig bankmand, da hun falder pladask for den kendte skærmtrold Anders, mens hun skal arrangere hans bryllup med den uforfærdede krigskorrespondent Signe. Pladasket er gensidigt. Blev idéen meget bedre af det? Ikke rigtig, vel? Men selv om idéen er bovlam, skal man ikke uden videre afskrive veteranen Morten Arnfred. 'Lykkevej' lød vel egentlig heller ikke så ophidsende på papiret, men den velspillede og varme komedie om en kasseret overklassekvinde, der får fornyet sit pantebrev på tilværelsen på det jævne folks villavej, blev et solidt comeback for Arnfred og en triumf for Birthe Neumann omsider i en hovedrolle. Også 'Den store dag' kører en kvinde i stilling til forfremmelse. I dette tilfælde Louise Mieritz, der efter en række biroller er tildelt hovedrollen som bryllupsarrangøren Anne. En rolle, som kunne synes skræddersyet til Sidse Babett Knudsen, men som Mieritz ubesværet tager i besiddelse med et nært beslægtet moderne pigespil. Med lidt mere kvidrende sødme og lidt mindre oplagt komediespil. Men komedie kan Mieritz spille, og når hun skal bytte om på bogstaverne, så f.eks. det helt uskyldige »lærenem« i en pludselig intim situation bliver til »nærelem«, kommer hendes revy-erfaring hende til hjælp. Nikolaj Steen og Trine Dyrholm står som kendisparret Anders og Signe højt på plakaten, men større roller har Christian Tafdrup og Henrik Prip som Annes kompagnoner Lars og Jesper i det lille bryllupsfirma Den Store Dag. For det pudsige er, at filmens virkelige par ikke er den romantiske konstellation. Det er Anne og Jesper. De to figurer, som er i tvivl om, hvem de er, og hvad de skal. Følge eller gå op imod indre og ydre konventioner? Og hvad vil det egentlig sige i vore dage? Her kunne - dybt begravet - have ligget en komedie med bid og brod, men det rækker ambitionerne desværre ikke til. Hvad der redder 'Den store dag', er Morten Arnfreds greb om personinstruktionen og hans sikre sans for at skabe afrundede situationer. Tafdrup slipper overraskende helskindet fra at spille selviscenesat bøsse for fuld udblæsning, mens Henrik Prip som skabsbøsse understreger, at han hurtigt er på vej til at udvikle sig til en central birolleskuespiller i dansk film. Det taler til Trine Dyrholms pris, at hun får kontant humor ud af en i realiteten meget lille rolle som femi-macho krigskorrespondent. Men selv om 'Den store dag' krydrer romantikken med anselige mængder bøsser og en knivspids lesbisk, er den, som en film, der gerne vil handle lidt om, hvorvidt man skal følge eller udfordre konventionerne, selv endt som en grumme konventionel komedie. Morten Arnfreds comeback med 'Lykkevej' var ham vel undt, men har en instruktør, der har lavet både 'Johnny Larsen', 'Der er et yndigt land' og for den sags skyld 'Lykkevej', ikke mod på at sætte tænderne i noget lidt mere fast føde end denne blanding af tyl og flødeskum?