Lovende ja, men resultatet er kun blevet et drevent flop, glat og kølig som en fisk. Filmen kan jo ikke undgå at fremstå som svar på Pixars anderledes hjertevarme version af de koldblodede i sidste års 'Find Nemo'. I charme, alvor og humor kan hele 'Shark Tale' ikke hamle op med bare 'Nemo's vidunderlige fem minutters AAA-møde mellem dræberhajerne på afvænning. Lennie er søn af revets gangsterkonge, haj-mafiosoen Don Lino, men selv sagtmodig vegetar, i modsætning til bror Frankie, hvis grove flab frådser alt småt og godt i sig, til han får et skibsanker i hovedet. Ufortjent udlægges guldfisken og hvalvaske-arbejderen Oscar som Hajdræber - og udbygger efter den tapre skrædders model det falske ry ved en aftale med fredelige Lennie, der foretrækker et liv som delfin-trans. Rap fyr i skæl & gæller, for ikke alene er Oscars stemme i originalversionen Will Smiths (Casper Christensens på dansk), hans fiskefjæs er også tegnet efter Smiths, bare uden næse og gult. Hans renhjertede arts- og arbejdsfælle Angie skal ligne Renee Zellweger (dansk Iben Hjejle), og den træske slørhale Lola til gengæld Angelina Jolie (Tammi Øst). Filmens rovdrift på stjernestemmerne er lige så pinlig som starfucker-tv-kanalerne i det undervands-New York med cola-lysreklamer etc., der trues af revets glubske mafia. Mon tøsehajen mander sig op til at være sig selv? Vil vor ansjoshelt mon vælge Lola - og dermed livsløgnen - eller bundreelle Angie? Okay, der er et par habile sangnumre og storbysatire med opfindsomme og spøjse indfald - som de kanonskæve rastafari-gopler, sunget af Ziggy Marley og Doug E. Doug. Og gode danske stemmer, selv om helheden stadig er amerikansk i mest provinsielle forstand. Men serveringen har en bismag af køligt kalkuleret blacksploitation, nu som rent 3D-computerarbejde. Planket fiskefilet efter opskriften Nemo møder Jaws møder Godfather.