Måden Christian Bale har ormet sig dybt ind i rollen på som den paranoide maskinarbejder Trevor Reznik, er ikke blot respektindgydende, men nærmest frygtindgydende. 30 kilo tabte den slanke Bale for at kunne illudere en mand, der ikke har sovet i et helt år. Smukke, mørkhårede Bale, som man bl.a. kender ham fra 'American Psycho' og 'Laurel Canyon', er uhyggeligt tynd i 'The Machinist'. Øjne som dybe, mørke kloder omkranset af sorte rande i et ansigt, hvor huden står udspændt over de hule kinder. Knoglerne er ved at perforere huden. Men præstationen kan ikke reduceres til sensationel sultekunst. Den makabre slankekur er kun ét element i Bales portræt af en mand, der er ved at blive flået i stykker af de dæmoniske kræfter, der jager ham. Om de er af indre eller ydre art udgør i første omgang filmens element af thriller. Men den virkelige uhygge er skildringen af et menneske, der bogstavelig talt er ved at falde fra hinanden foran vores øjne. Reznik er en enspænder på maskinfabrikken. Først accepteret. Så frosset ud, da han bliver skyld i en arbejdsulykke. Et ensomt og neurotisk menneske. Hærget af søvnløshed prøver han som en druknende at etablere kontakt til den prostituerede Stevie og servitricen Marie. Alt mens små sedler med dystre gåder dukker uforklarligt op på hans køleskab. Den engelske instruktør Brad Anderson og den amerikanske manuskriptforfatter Scott Kosar skaber en følelsesmæssigt frostsprængt ramme om Bale. Visuelt hyperrealistisk. Nerverne på højkant er grynede. Lys- og skyggespillet kafkask fortegnet. Farveskalaen præget af depressionens livløshed. Handlingen udspiller sig i en storby uden kendetegn. En blanding af forstad og nedslidt industri. Et sted, der ikke findes, og findes overalt. Mange diskrete spor giver dybsindig resonans. Sporene er ikke så meget lagt ud for at opklare en gåde som for at uddybe portrættet. Reznik læser Dostojevskijs 'Idioten', men det er Dostojevskijs 'Forbrydelse og Straf', som filmen kun strejfer i forbifarten, der her er nøgleromanen. Trevor Rezniks navn er et ekko af Trent Reznor. Manden bag technorock-gruppen Nine Inch Nails, der med nummeret 'Hurt' har skrevet en af de mest rystende beskrivelser af selvdestruktivitetens væsen. Filmen viser en moderbinding og en moderne variant over temaet luder-madonna. Men forholdet mellem spor og vildspor er i 'The Machinist' usædvanligt. Hvad der er vildspor i forhold til gåden, kan vise sig at være vigtige elementer i portrættet. I en smuk scene i et tivoli fortæller Reznik om sit møde med en kvinde, at de bare mødte hinanden tilfældigt. Han siger ikke, »vi stødte ind i hinanden«, men det gør to radiobiler i billedets forgrund! Om baggrunden ved man, at den Dostojevskij-læsende Reznik har et ordforråd, der er usædvanligt sammenlignet med de andre i sjakket. Nogen kontant forklaring får man ikke. Blot fornemmelsen af et menneske, der i sit liv har ramt et voldsomt sporskifte. Sådan er der et utal af detaljer, man kan nyde i forbifarten, uden at 'The Machinist' slipper sin nerveskærende intensitet. Her er begrebet eksistentiel thriller - med vægt på eksistentiel - virkelig på sin plads.