Den gamle - go'e gamle? - 'Kandidaten fra Manchuriet' fra 1961 af John Frankenheimer med Frank Sinatra i hovedrollen fik jeg aldrig set, og når man laver ny suppe på gamle ben, bliver de ben efterhånden henlagt. Hvormed jeg mener, at selv tv-kanaler som TCM trænger voldsomt til fornyelse med nye gamle film af eventuel gensynskvalitet. Den nye 'Kandidaten fra Manchuriet' bærer sin titel med en smule besvær. Det er ikke rigtig klart, hvad det er for et mistænkeligt firma, Manchurian Global, som indopererer chips i hjernen på amerikanske militærfolk og skaber en farlig hjernevask, som skal få soldaterne til at skifte mening om krigen i almindelighed og soldaternes indsats i særdeleshed. Man antager, at det er en mr. Noyle fra firmaet, som er ansvarlig for hele denne films thrillerbaggrund. Men både Noyle og firmaet er diffuse størrelser, som først optræder en time inde i filmen, uden større sandsynlighed. Denzel Washington er major Ben Marco, som engang havde en traumatisk oplevelse under den første Golfkrig. Han lider af stressbetonede personlighedsforstyrrelser, men får dog livet til at gå med at fortælle skolebørn i USA om krigen - og navnlig om tildelingen af en æresmedalje til en særlig krigshelt, sergent Raymond Shaw, som vistnok tappert reddede to mand i delingen under et irakisk angreb. Vistnok - major Marco har sine mareridtstvivl. Raymond Shaw er - under stærk indflydelse af sin mor, senator Eleanor Shaw (Meryl Streep) - i gang med at gøre karriere som vicepræsidentkandidat. Men Shaw er selv under indflydelse af mareridt og hallucinationer. Hvad var det, der skete i Kuwait i 1991? Og hvorfor kan han ikke huske det? I et vist omfang ligner filmen den uendelig langt mere vellykkede danske film 'Brødre'. Krig er ikke heltegerning, og frygtelige minder kan fortrænges. Forskellen på den danske og den amerikanske film er i historiens format - et hysterisk, paranoidt amerikansk format, som involverer FBI, drønhemmelige implantater(?) og mord - og det danske tonefald, som er langt mere sandsynligt og reelt dramatisk. Major Marco holdes under opsyn af kassedamen i supermarkedet, som viser sig at være agent. Han fjerner en lille chip, som er indopereret under hans skulderblad. Han prøver fortvivlet at huske sandheden - og det, han husker, er, at sergent Shaw ikke er værdig til sin politiske karriere. På et vist plan er det historien om et helt folk, som er hjernevasket til at acceptere og gøre honnør for krig. Et hjernevasket folk. Men vi skal gennem meget skævt-kunstigt Hollywood-melodrama for at sluge den både enkle og komplicerede historie, som er fortalt i truende klip og langstrakte, ikke centrale scener. Ærlig talt - den politiske thriller er både hyperdramatisk og jævnt hen kedsommelig. Denzel Washington har ikke meget mimik i sit plagede ansigt, men prøver at ligne Colin Powell. Meryl Streep spiller en ejendommelig rolle som mor - hård mor, kold ambitiøs mor, Hillary Clinton-mor? I hvert fald en mor, som fører til mord. Genindspilningen mangler fokus og en genuin historie.