Motion-capture kalder man den teknik, hvor man filmer skuespilleres bevægelsesmønstre digitalt og bruger det som råstof til at skabe virtuelle figurer. Af samme grund er konduktøren om bord på den computeranimerede julefilm 'Polar-ekspressen' som snydt ud af næsen på Tom Hanks. Hvilket som alt andet i denne film er teknisk imponerende. Men er det nu også altid en god ting? 'Polar-ekspressen' er fuld af små lækre animationsdetaljer, der ikke er andet end blær og se, hvor vi kan! Jeg kender ikke billedbogen bag filmatiseringen, så jeg ved ikke, om Robert Zemeckis har skabt den ønskede livagtige rekonstruktion. Det har han såmænd nok. Men jeg kan ikke lade være med at synes, det virker lidt formålsløst at befolke en film med computeranimerede figurer, der fuldstændig ligner rigtige mennesker, bortset fra at de så åbenlyst mangler livets gnist og charme. Det bliver hele filmens problem. Men mangler 'Polar-ekspressen' varme og charme, så byder den til gengæld på en forrygende rutsjebanetur af et juleræs med det computeranimerede futtog på vej til Nordpolen og et efterfølgende grandiost ophold i Julemandens millionby. Hvor nisserne er utallige og Julemandens værksted en storindustri, der bedre end Disneys gamle håndarbejde og nisseknofedt kan forklare, hvordan Julle klarer efterspørgslen i en travl tid. Som julefilm har 'Polar-ekspressen' meget at byde på i retning af animeret stunt. Men elskelig og hjertevarm, dét er den ikke.