Laba laba batu betyder stenedderkop, og den er dødsensfarlig. Et stik, og du er næsten helt død. Farlige er anakondaerne også - især hvis de er i parringssæsonen, til lands, til vands eller i luften - og yderligere farlige er de, hvis de har spist Perrinia immortalis, som er en ny slags viagra, udledt af blodorkideen, som vokser dybt inde i Borneos jungle. Når de først har fordøjet deres blodorkideer, bliver de meget store. Blodorkideen forlænger nemlig cellers liv, men den blomstrer kun to uger hvert syvende år. Videnskabsmænd jagter den derfor. Det er summen af det, der i filmsproget hedder min farmakologiske botanik, efter at jeg har set filmen 'Anacondas II', frit efter 'Anacondas I', som kom i 1997 og havde Jennifer Lopez med. Her i nummer to er der mere beskedne stjerner på jungleudflugt. Hvad skal man sige? De otte mand - hvoraf to er veludseende videnskabskvinder- sejler ned ad Medranang-floden på Borneo (Fiji) i regnvejr, på en muggen pram, anført af skipperen Bill. Efter et voldsomt vandfald skulle man tro, de var døde, men de er kun på herrens mark, dvs. i junglen, som er grøn, og hvor de bliver overfaldet af edderkopper, kryb og slanger, og hvor det hurtigt viser sig, at videnskabsmanden dr. Jack Bryan er en slem skurk, som end ikke går af vejen for mord for at sikre sig penge for orkideen. En anden af hovedpersonerne er en abe, som ligner Pippi Langstrømpes og er lige så irriterende tilbagevendende filmen igennem. Men sådan set god nok til at advare mod anakondaer. De ligner noget fra spøg og skæmt-firmaet, men ses mest i mørke. Og hvad så mere? Bulder og brag og storm og jungle og blod og menneskeædende slanger gør det næsten af med videnskabsheltene, som dog overlever takket være mod og mobiltelefoner. De finder de røde orkideer, som ligner julestjerner. »That was the bravest thing, I've ever seen a vegetable do«, sagde George Clooney engang til en tomat i filmen 'Return of the Killer Tomatoes'. Ikke engang sådanne memorable replikker er her til at opmuntre tilskueren.