Tilbage til fortiden

Tidsrøver. Det er aldrig nemt at dreje en historie omkring tidsparadokser, og forudsigeligt går det også galt her. - PR-foto
Tidsrøver. Det er aldrig nemt at dreje en historie omkring tidsparadokser, og forudsigeligt går det også galt her. - PR-foto
Lyt til artiklen

Tænk hvis man kunne ændre fortiden ved at koncentrere sig virkelig hårdt om at læse sine dagbøger fra barndommens sorte landskab af fortrængninger og traumer. Så kunne man eksempelvis forhindre, at ens barndomskæreste blev udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slog ens hund ihjel, og at den rørbombe, man havde anbragt i en postkasse, eksploderede og dræbte en mor og lille baby. Befriende og lokkende tanker for den psykologistuderende Evan Treborn (Aston Kutcher), hvis opvækst i en lille amerikansk by ikke forløb just lykkeligt. Det dæmrer mere og mere for ham på universitetet, hvor han også bliver klar over, at han kan gå tilbage i de hukommelsestab, der prægede hans barndom, og måske ændre forløbet for de pågældende. Præcis lige som en sommerfugls vingeslag et sted i Asien kan føre til en orkan på den anden side af jorden, ifølge den kaosteori, filmen har taget sin titel efter. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse, går det helt galt. Konsekvenserne er uoverskuelige - også for ham selv. Han ender således i fængsel, på sindssygehospital og uden arme i en kørestol i tre af handlingsforløbene! Også for de andre involverede er følgerne af Evans eksperimenter fatale. Ganske vist kommer han tilbage for at hente den seksuelt misbrugte Kayleigh, som han lovede hende den dag. Men fra da bliver alt sådan set kun værre. Broderen ender som massemorder, Kayleigh som narkoluder og så videre ... Det er ikke en ueffen ramme, der er spændt ud omkring denne alternative teenagegyser. Den bizarre historie holdes i stramme tøjler - eksempelvis påvirker Evans dramatiske trip i tid kun den lille, involverede gruppe. En sær logik midt i den dybt ulogiske fortælling. I sin første del er filmen en interessant og næsten fængslende leg med fantasi, historie og nutid. Men mod slutningen bliver springene for mange og uoverkommelige, og handlingen bliver lige så anstrengt som Ashton Kushers selvfede spil i hovedrollen. Men har man mod på en anderledes teenagefilm, er det værd at tage en tur i tidsmaskinen med sommerfuglene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her