0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik Diane Keaton overspiller fælt i pinlig film

Diane Keaton er alt for interessant til at spille med i så dårlig en film som ’Because I Said So’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Grarup Jan
Foto: Grarup Jan

Fire jounalister fra avisen Urban har irriteret ledelsen i Københavns Lufthavn så meget, at de nu er blacklistet. - Foto: Jan Grarup

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mødre og døtre og kvindefilm – og klokken er slået, hvis manuskriptet ikke er godt, og det er manuskriptet til Michael Lehmanns ’Because I Said So’ ikke.

For det første titlen. Angiver replikken ikke et bestemt – beklageligvis udbredt – opdragelsesmønster, autoritært og fattigt på argumenter? Hvorfor må jeg ikke få dén is? Fordi jeg sagde det! Nå.

Men sådan ubegavet autoritær er Diane Keaton slet ikke. Hun har rollen som den 59-årige moder Daphne Wilder. Hun er radmager og hysterisk og koket optaget af den ene opgave at få sin yngste datter godt gift, så datteren ikke skal lide hendes egen ensomme skæbne.

Derfor går hun i gang på internettet med at finde dates til Milly (Mandy Moore) og på den baggrund sende hende frelst ind i ægteskabet. De to andre døtre er gift, tror jeg nok.

Forståelse og følsom bekymring
Milly ender med to kandidater, den charmerende arkitekt Jason, som er mors opfindelse, og den søde og flotte guitarist John, som vi ved skal vinde, fordi han ikke er planlagt, han kom bare forbi. Til gengæld har han filmen igennem en fjollet hat på, som ville sende ham for evigt ud, hvis altså der ikke var tale om en film.

Mens Jason (med rette, synes jeg) er opmærksom på, hvor meget og hvor ofte Milly griner og siger ’great’, er John meget mere tolerant og behagelig.

Når Milly knuser et glas på gulvet, kan man være sikker på, at Jasons glas er meget fint og har tilhørt hans mormor, og derfor bliver han sur – mens de skårede tallerkener hos John ikke vækker andet end den største forståelse og følsom bekymring. John er med andre ord god, og han har også en rar far og en lille søn.

Da Milly er kok, er der mange scener, hvor man enten taler om mad, smager på mad, eller hvor madvarer ryger på gulvet, sågar en enkelt scene, hvor Diane Keaton får en lagkage lige i synet – man kan ikke lade være med at synes fortjent. Tak til lille søn.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement