Japanske gys med en uhyggelig atmosfære fremtryllet for ganske få yen, går sin sejrsgang over hele verden, og amerikanske producenter står i kø for at sikre sig retten til at genindspille dem. Seneste eksempel i de danske biografer er Takashi Shimizus 'Ju-On: Forbandelsen', der er blevet opkøbt af Sam Raimi ('Evil Dead', 'The Gift'). 'Ju-On' er ikke det bedste gys fra Japan, men uhyggelig nok endda. En ung frivillig hjemmehjælper dukker op i et helt almindeligt hus i forstaden. Huset bebos tilsyneladende kun af en senil kone og en mærkelig lille forslået dreng i et klædeskab. Drengen synes at kunne forvandle sig til en sort kat, når hjemmehjælperen så meget som blinker med øjnene. Sort kat? Ikke noget godt tegn! Drengen går rundt med blålilla hud og stirrende øjne, mens alle der overskrider tærsklen til hans hus kommer grufuldt af dage. Det er der selvfølgelig alt sammen en slags forklaring på, men det der gør japanske gysere så uhyggelige, er netop, at man ikke går særlig højt op i forklaringen. Det irrationelle og det rationelle bliver ikke sat op som modsætninger. Det mystiske forekommer simpelthen på en anden måde at være en mulighed, der ligger snublende nær i et land, hvor forfædrekult og forestillingen om dæmoner ikke, som i Vesten, ligger gemt bag århundreders monoteisme og rationalisme. Også 'Ju-On' er uhyggelig så hårene med jævne mellemrum rejser sig på hovedet. Men den har også et plot og en brug af hvæsen, boblen og rallen, der efterhånden udvikler sig temmelig monotont. Så det kan såmænd godt være, at amerikanske Sam Raimi gør den bedre. Men indtil da kan man konstatere, at man også i gyset holder på formerne i det japanske; både politimænd og spøgelser går pænt på strømpesokker, når de skal ind til gerningsstedet i det hjemsøgte hus!