Telefonbokse er en truet art i mobilens tidsalder - hvorfor bruge sådan én? Jo, f.eks. fordi man ikke har rent mel i posen og nødig vil have sine samtaler sporet. Som nu Stu Shephard, en blanding af pr-freelancer, sladderleverandør og bondefanger. Hans kontor er mobiltelefonen og N.Y.-fortovene omkring Times Square, men når han ringer til elskerinden - en syngesild han har lovet stjernestatus - sker det fra en telefonboks. For at konen ikke skal spore samtalen. Kedelig karl med snusket moral, men også med gadedrengens og den selfmade småsvindlers rådsnare energi. Allestedsnærværende Colin Farrell ('The recruit', 'Daredevil' m.fl.) er som skabt til rollen. Over for sig har han godt, men upåfaldende spil i de to kvinderoller, men især et velgørende gensyn med Forest Whitaker i rollen som kriminalinspektør. Snart går der nemlig livsfarligt koks i den boks: Telefonen ringer, Stu tager den - hvem ville ikke gøre det? - og samtalen er til ham. I dén grad: En snigskytte har ham på kornet fra et skyskrabervindue overfor et sted, og stemmen forlanger, at Stu skal ringe til sin kone og indrømme sit dobbeltspil. Stemmens ejermand - i det virkelige liv Kiefer Sutherland - har fået den fikse idé, at han vil rydde op i umoralen i det moderne Babylon. Om nødvendigt med skarpe skud, som han demonstrerer det ved at skyde en lokal alfons! Overlever den lille svindler i boksen? Regner kriminalinspektøren ud, hvad der foregår - og kan han holde sine raid-liderlige rivaler stangen? Overlever kone og elskerinde, som også når frem til åstedet nogen tid efter alle tv-kanalernes nyhedsreportere? Dét er historien i al sin skrupspændende enkelhed. Hvorfor denne film skal op på stort lærred er ikke ganske klart - med én tids- og handlingstråd og én location overholder den ikke blot klassicismens enhedskrav, men også enhver tv-chefs budgetkrav. Selv emnet er som skabt for elektronik: kommunikationen som våben mod dén, der troede sig usårlig i sin ensomhed i mængden osv. Men pyt med de filosofiske herresving, for det her er rent, kontant nagende tidsfordriv, drejet så stensikkert af instruktørveteranen Joel Schuhmacher (bl.a. 'The Client' og Batman-filmene), så hvert sekund borer sig ind, lige hvor det skal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
tema
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen