Blandingen af Kina og Det Vilde Vesten gav etteren titlen 'Shanghai Noon'. Videreført med 'Shanghai Knights' bliver ordspillet endnu tyndere: Karatekomediernes mester og hans cowboymakker bliver slået til riddere af dronning Victoria, men ved højlys dag, og Chon Wang - som han hedder i filmen - kommer stadig fra Den Forbudte By ved Beijing. Han er nemlig stadig en kejserlig ekslivvagt på orlov i Det Vilde Vesten under øgenavnet Shanghai Kid. Men mord på hans far - kejserlig seglbevarer derhjemme - kalder ham til London for at mødes med sin søster Lin (syngesilden Fann Wong), også hun et smidigt siv med hårde håndkanter. Chons sweet-talking bastard af en makker, Roy O'Bannon, rejser med for gammelt venskabs og forventet vindings skyld - atter spillet af Owen Wilson med en vis lad charme. London, fordi det er her, skurken lord Rathbone (med kærlig hilsen til Basil R., den klassiske film-Sherlock Holmes) vil være dronning (uoversættelige bøsseordspil på 'queen') i stedet for Victoria, mens en medsammensvoren kineser skal være kejser i stedet for kejseren osv. Chon & Roy træffer også Scotland Yard-inspektøren Conan Doyle, massemorderen Jack the Ripper, Charlie Chaplin som opvakt gadebarn, og handlingen kulminerer under fyrværkeriet ved Victorias 50-års kroningsjubilæum i 1887. Hvilket må være rigelig oplysning om filmens fjottede plot, påskud som det kun er for tju-bang-koreografi og amerikansk bøvet-benovet måben over britisk pomp og pragt. Jackie Chan runder selv 50 til næste år, men bentøjet fejler ikke noget og heller ikke humøret hos ham og hans pigesyge makker, selv når de hænger i Big Bens urvisere som var de Olsen-banden selv. Et slagsmål på paraplyer parodierer 'Singing in the rain' så smukt, at filmen kunne fortjene et halvt hjerte mere bare for dét. Men halvhjertet er spøgen selv, og træt bliver smilet hos den, der havde håb om en fiffigere brug af historiens ramme, en dialog, der kunne konkurrere med fyrværkeriet eller i det mindste rigtig nye kamptricks - men som ikke får nogen af delene.