Den fatale bilulykke er med speederen i bund ved at etablere sig som kliché. Skal der ske noget dramatisk, der kan slå det moderne menneske og dets fortælling ud af kurs, er trafikulykken den blodige kanin, film efter film hiver op af hatten. Også Søren Kragh-Jacobsen og Anders Thomas Jensen har skrevet en voldsom bilulykke ind i 'Skagerrak', men i dette tilfælde bliver ulykken i mere end én forstand fatal. Ulykken, der indtræffer en god halv time inde i filmen, tager nemlig livet af Sophie, 'Skagerrak's suverænt mest sprælske figur. Og forvandler dermed en charmerende uortodoks film om en rugemor i havsnød til et lunt folkeeventyr, med udgangspunkt i Snehvides syv dværge og Guldlok med de tre bjørne. 'Skagerrak' starter ellers i den store stil. Søde drømme og barsk virkelighed i hård kontrast. De første billeder fremstiller en idyllisk drøm om kernefamilien i vaskepulverets kridhvide skær. Brat er omslaget i vejret, til et Mærskskib huggende uroligt i høj sø, på et Skagerrak fremstillet gråtkornet og isnende koldt af filmfotografen Eric Kress. Om bord på skibet er to piger. Danske Marie og irske Sophie har tjent masser af kugler på en olieplatform og er nu, gennemvædede af vodka, ved at varme op til afmønstring. De to rod- og rastløse piger har appetit på livet, men er, forstår man, præget af knubs og skuffelser. Sophie har det med at blive tiltrukket af kedelige og hårdtslående typer, mens den smukke Marie bærer på en traumatisk opvækst. Drømmen om familieidyl tilhører Sophie, mens det dybe oceans usikkerhed er blevet det element, den desillusionerede dansker har søgt tilflugt i. En glad aften i en lille skotsk havneby ender imidlertid skidt. Pigerne står uden en klink på lommen. Ud af det blå får Marie et tilbud om at blive rugemor for den skotske adelsfamilie Lumley på Glomis Hall. Marie hader børn og har ikke den mindste lyst til at reproducere sig selv. Men da Sophie presser på, siger Marie modstræbende ja til 40.000 pund og rollen som præmieko. Næppe er Marie blevet gjort gravid, før bilulykken vender op og ned på alle planer. Sophie dør. Marie stikker af og begiver sig ud i den vide verden. Eventyret kan for alvor begynde. Men for 'Skagerrak' går det fra nu af ned ad bakke. I Glasgow vil Marie opsøge Sophies elskede Ken i garagen Skagerrak. Men Ken er død og i stedet bliver den højgravide Snehvide lukket ind i varmen hos De Tre Små Automekanikere, der kunne have været kaldt Fumle, Mumle og Tromle, men nu hedder Gabriel, Thomas og Willy. Imens er eventyrets Prins, i skikkelse af den amerikanske dyrlæge Ian, sendt ud af Familien Lumley for at holde øje med Marie. Hvad der en tid ligner et tidssvarende og konfliktmættet drama om forholdet mellem en rugemor, der fortryder, og den lige så beregnende som desperate 'fosterfamilie', bliver nu i stedet forvandlet til en uforpligtende kaminstund med Søren Kragh-Jacobsen i rollen som Gåsemor. I denne eventyrlige realisme er Søren Kragh-Jacobsen hjemmevant, og hans varme håndværk fornægter sig ikke. Vellykket er ikke mindst den pinagtige inseminationsscene, hvor Lumleysønnen Roman (Scott Handy) skal gøre Marie gravid. Men der er mislyde. Det er måske nok hensigten, at Martin Hendersons Ian skal være lige så fersk som prinsen i en Disneytegnefilm, men den reelle effekt bliver en mat rolle, hvor det bliver mere end svært at få øje på gnisten i samspillet med Iben Hjejle. Den gnist, der så ganske anderledes uimodståeligt springer, så længe Hjejle har Bronach Gallagher at spille op til. I 'Breaking The Waves' fortalte Lars von Trier med erklæret udgangspunkt i børnebogen 'Guldhjerte' om en skotsk luder-madonna og hendes kærlighed til en borebisse. Driller Søren Kragh-Jacobsen dogmebroderligt, når han nu med udgangspunkt i 'Guldlok' fortæller om den skotsk inseminerede borebisseline Marie? Men her stopper enhver sammenligning. I modsætning til Triers mesterværk bliver 'Skagerrak' ikke mere end gemytlig underholdning, og efter den smittende vitalitet i Kragh-Jacobsens dogmefilm 'Mifunes sidste sang' virker 'Skagerrak' konstrueret. Til overflod skæmmer et grotesk overflødigt skydevåben filmen på et helt afgørende tidspunkt. Man forstår dog den lurende desperation bag beslutningen. En pistol er et udtryk for menneskers uberegnelighed. Men 'Skagerrak' vil være et folkeventyr, og i et rigtigt eventyr er personernes ageren og skæbne det stik modsatte af uberegnelige. Hvilket udgør en dejlig tryghed, når der skal fortælles godnathistorie foran kaminen, men straks er mere problematisk, når et kræsent biografpublikum skal holdes til ilden. Også selv om Søren Kragh-Jacobsen da heldigvis viser sig at have et fiffigt es gemt i ærmet.