Da hun vågner op fra sin branderts bevidstløse dyb, ligger den billedskønne Lauren Hynde (Shannyn Sossamon) på alle fire på en sovesofa på kollegiet. Bag hende er en fyr travlt optaget af at tage hendes mødom. Men det er ikke den filmstuderende, hun lokkede med på værelset. Han er ved at optage knaldet på film. Og skælder irriteret ud, da fyren nede fra byen, som okser løs på pigen, pludselig kaster op ned på pigen. Strålerne af bræk plasker ned på hendes ryg og rammer hende i det forvredne ansigt. Det er bare livet, du ved - sperm og bræk i byger. Som det leves for fuld drøn på Camden College et sted i USA i slutningen af firserne. Eller også er det døden, du ved -same shit but different!Som da den anonyme studine, der serverer i den lokale diner i fritiden, omringer badekarret med stearinlys, går ombord i det med whisky og et barberblad for at snitte pulsåren over. Langsomt blandes det varme vand med rødt blod, mens vantroen breder sig i pigens blik, indtil hun stivner og synker tilbage med dødens stive stirren på badeværelsets væg. Det kunne også være kærligheden, som da flotte Paul Denton (Ian Somerhalder) har skaffet sig lidt nærkontakt med en lækker fyr på en af de samme sovesofaer. Men desværre har Paul misforstået noget, så han ryger på underbukserøv og albuer ud på gangen midt i festen med beskeden: »Du er heldig, at jeg er i så godt humør, at jeg ikke gider slå dig ihjel!« Tre af de mange scener i 'The Rules Of Attraction', der er brutale på kanten af det afstumpede, men alligevel intense og nærværende. Man er så at sige med på lidt mere end en kigger, på sofaen eller kanten af det blodige badekar. I Roger Avarys instruktion af Brett Easton Ellis roman med den danske titel 'Uskrevne regler' er vi både langt ude og alligevel langt inde i de personer, hvis kynisme man måske nok frastødes af, men alligevel forstår. Det er det vellykkede trick i en teenagekomedie, der kan og vil så meget mere, end man normalt oplever i denne som regel lidt fjottede genre. Selv om livet sandsynligvis leves på kanten af kokainens virkning og knivens æg på amerikanske kollegier, er historien om den unge Sean Bateman og hans omgangskreds på Camden College lige så overdrevet som beretningen om hans bror, massemorderen Patrick Bateman i Brett Easton Ellis 'American Psycho'. For eksempel er det trods alt nok tvivlsomt, om purunge piger går til fest splitternøgne for at dyrke tilfældig sex med hvem som helst. At den slags detaljer ikke har betydet afgørende meget for instruktøren Roger Avery, vidner modsætningen mellem filmens mylder af musikalske hits fra firserne, som står svært dårligt til de mange smarte computere og mobiltelefoner fra nutiden. Vi er med andre kørt helt ud på overdrevet og vi er kommet derud i den overhalingsbane, hvor det lækre hunk Sean Bateman (James Van Der Beek) foretrækker at leve. På en blanding af stoffer, sex og sprut, der ville slå de fleste ned. Unge lyslokkede Bateman med de blå øjne kan da heller ikke huske, »hvornår han havde sex i ædru tilstand sidst«. Han finansierer sine studier ved at være skolens narkopusher og griner aldrig. Kun da han er sluppet afsted fra et kup mod sin stærkt Tarantino-inspirerede leverandør (Roger Avery var medforfatter på manuskriptet til 'Pulp Fiction' og det mærkes), slipper han kontrollen. Men først da Sean Bateman bliver ulykkeligt forelsket i filmens menneskelige ansigt, Lauren Hynde, spillet med troværdig ynde og viljestyrke af Shannyn Sossamon, kommer vi for alvor tæt på ham. Følelser og kærlighed er det eneste, der kan få disse unge overfladevæsener ned med nakken. Ellers er filmen, hvis scener udspilles baglæns på en virkningsfuld, men let følgelig facon, et veldrejet kalejdoskop over den kynisme og ligegyldighed, Brett Easton Ellis angriber konsekvent i sit forfatterskab. Fyldt med sprængfærdige og vellykkede scener som de nævnte og ikke mindst Victors (Kip Pardues) vanvittige trip til Europa, hvor kameraet følger den unge amerikaners erobringstogt i et hæsblæsende og humoristisk panoramaløb fra seværdighed til seng og omvendt. Selv om filmen både er kvalmende og fremkalder kuldegysninger nu og da, er den nærværende og underholdende, takket være de indholdsrige billeder og det fine spil. Også fra en birollefigur som Faye Dunaway, der er den stakkels mor til den pæne bøsse, Paul Benton, da hans barndomsven Dick (Russell Sams i en uforlignelig standup-præstation) pludselig bestemmer sig for at provokere en hel restaurant. I sin intensitet og i kraft af den vellykkede legen yo-yo med handlingen, er 'The Rules Of Attraction' en mere vellykket film end 'American Psycho' med alt, hvad der skal til for at blive en ægte kultklassiker.