I disse dage, hvor rumturisme efterhånden er ved at være en - om end temmelig bekostlig - realitet for de få, kan man ikke fortænke nogen i også selv at drømme om et besøg i himmelrummet, opleve vægtløsheden, roen og den tilsyneladende uendelighed. For hvor må det dog være fantastisk at svæve rundt inde i en rumsonde, tage på vandretur i atmosfæren og kunne se sin morgenkaffe karte omkring som sorte bobler foran ens jordiske snudeskaft. Planetariets ny Omnimax-film 'Space Station' gør det muligt, i hvert fald i et vist tilnærmet omfang, for os fattigrøve på Jorden at komme på fransk visit til den rumstation, der er under opbygning 400 kilometer over Jordens overflade, og som skal fungere som videnskabeligt laboratorium for den sammenslutning af rum-nationer, der i fællesskab har finansieret og udviklet den. Lille Danmark er med i samarbejdet, blandt andet har danske virksomheder været med til at udvikle rumstationens 'robotarm', som anvendes til montering af byggeelementer på stationen og andet. Desuden var vi bidraget med kondicykler og frysere. Omnimax-film er altid en bjergtagende oplevelse. Det ekstremt store kuppelformede 'lærred' og den hidsige lydteknologi gør, at det næsten er som at være der selv. I dette tilfælde altså på rumstationen, hvor man følger astronauternes arbejde med at opbygge stationen samt deres daglige liv. I løbet af de 50 minutter, filmen varer, får man ikke alene en på den visuelle oplever; man får også en frygtelig masse at vide om den teknologi, der ligger bag rum-entreprisen - til tider også for meget, medmindre man er hårdkogt rumnørd. I forhold til andre film i dette format, er 'Space Station' relativt afdæmpet og lidet effektsøgende. Dog er der lidt til husarerne i form af en affyring, hvor man vitterligt føler det, som om man står lige ved siden af raketten og er ved at blive blæst omkuld af tryk, flammer og ophvirvlede sten. Filmens problem er dens umiskendelige amerikanske patos. Tilskuerne skal ikke bare have at vide, at det her er fantastisk interessant, men også at det er utrolig vigtigt for menneskeheden, for verdensfreden og for civilisationens fortsatte beståen. Hvilket dog absolut er til at leve med på grund af de fantastiske billeder.