Anders W. Berthelsen spiller storebroderen, der efter forældrenes død må tage sig af sin småtbegavede lillebror. Handlingen udspiller sig langt ude på landet i et faldefærdigt gammelt bondehus. En smuk blondine fra storbyen udgør den tredje side i en usædvanlig trekant langt væk fra alfarvej. Lyder det bekendt? Jo, jo, der er selvfølgelig tale om Søren Kragh-Jacobsens populære og poetiske dogmefilm 'Mifunes sidste sang'. Men det er det altså bare ikke alligevel. Det er såmænd bare Niels Arden Oplevs 'Fukssvansen', som i sit udgangspunkt er en grovkornet parodi på 'Mifunes sidste sang'. En groteske hvor Kragh-Jacobsens sødme er forvandlet til sure tæer, hvor taber-idyllen er degraderet til en regulær svinesti og hvor den romantiske drøm om japanske samuraiers æreskodeks muterer til en savlende og frådende Tommy Kenter hærgende som en uhellig kombination af 'Rambo' og 'Motorsavsmassakren'. At Iben Hjejles drømmesmukke Liva er blevet til Sidse Babett-Knudsens hårdt afblegede damefrisør Rita, skal blot tilføjes for formssag. Til gengæld ligner Anders W. Berthelsen og Martin Buch som Carl og Dennis rent faktisk brødre, hvad man ikke just kunne beskylde den benede Berthelsen og den trinde Jesper Asholt for at gøre i 'Mifune'. Den bindegale begavelse Niels Arden Oplev præsenterer sig således igen som lidt af en havkat i dansk films hyttefad med en film, der får 'Blinkende Lygter' til at ligne knastør realisme og et studie i god smag og selvbeherskelse. Sin forkærlighed for krasse kulører og skæve vinkler demonstrerede Arden Oplev allerede i sin anderledes sammenbidte debut 'Portland'. Men i 'Fukssvansen' bruger han sine vilde vinkler til at løsslippe en humor så grim og grum, at man skal lede længe efter noget lignende. 'Fukssvansen' er heldigvis meget andet end en parodi på 'Mifune'. Kommer man Aki Kaurismäki, Tom Waits og Coen-brødrenes film 'Fargo' og 'O, Brother Where Art Thou' ned i en alje-beholder og rører godt rundt med 'Moby Dick', 'Den Enfoldige Morder', 'Bag Facaden' og 'Fruen På Hamrende Ulækker' får man en fornemmelse af det aparte univers af galskab og glubsk citatfusk, som 'Fukssvansen' udspiller sig indenfor. Handlingen i den morsomme og makabre rakkerpak-komedie behøver man ikke tage det så nøje med. Carl og Dennis lever af at smugle fyrværkeri. Fordi Carl skylder ham penge, må de dele husholdning med rockertypen Finn Fisseskæg (Thomas Bo Larsen), der bruger sin tid på at eksperimentere med at lave julekonfekt af hårde stoffer. Huslejen skal erlægges hos naboen Anton (Tommy Kenter), hvis parcelhus er et mareridt af småborgerlig hammond-idyl indrettet af hustruen Elly (Birthe Neumann). Elly er lige så groft undertrykt som hun er seksuelt udhungret, men lever heldigvis i lykkelig uvidenhed om begge dele. Når Anton ikke belurer naboerne eller afklapser konen, går han som en anden kaptajn Ahab på manisk jagt efter kæmpegedden Jern-Hans, der spiste hans tæer som lille. Ny inspiration til denne landlige idyl kommer udefra, da Julemanden beslutter sig for at opfylde Dennis' ønske. Dennis vil have en ny kæreste. Julemanden kommer med Rita (Sidse Babett-Knudsen). En stum blondine (en 'dumb blonde' hedder det jo) med en skummel fortid. Niels Arden Oplev er et utilpasset talent, der udvider dansk films grænser. 'Fukssvansen' er ingen stor film, men til gengæld en durkdreven og entusiastisk gennemført spøg, der giver afsæt for en række forrygende præstationer ikke mindst i birollerne. Thomas Bo Larsens Finn Fisseskæg er således en vellykket variation over et kendt tema, men det er især veteranerne Birthe Neumann og Tommy Kenter, der overrasker. Tommy Kenter er som Anton slibrig og stenhård uden mindste ansats til våde øjne. Birthe Neumann specialiserer sig ofte i det nærmest neurotisk normale. At hun også formår at være så løssluppen, så sexet i støttestrømper og så charmerende plim er en stor understregning af hendes position som birollekunstens dronning. Neumann inkarnerer det bindegale og befriende uforudsigelige, der netop er de vigtigste grunde til, at man som en glad gris kan kaste sig ud i Niels Arden Oplevs mødding af en komedie.