Der er ingen tvivl om, at 'American Pie 2' er skruet sammen på en måde, der udelukkende kan overraske et rumvæsen. Der er tale om en typisk amerikansk teenagekomedie, som på den ene side handler om romantik og kærlighed, og som på den anden aldrig er bleg for at gå til yderligheder i platte vittigheder, bøvet komik og pubertetsprægede pinligheder. Sidstnævnte ingredienser kan være ganske morsomme og befriende. Men snoren skal i givet fald være kort og kontrolleret. I 'American Pie 2' bliver den desværre lidt for lang og løs. Og så er det jo, at pinlighederne bliver pinlige på en anderledes gennemgribende måde, hvilket er et seriøst stilistisk brud på form og figur. Handlingen i filmen følger et ganske velkendt mønster. Efter det første år på college skal de fem kåde kammerater, Jim, Oz, Kevin, Stifler og Finch, tilbringe en herlig sommerferie sammen. De har fået mulighed for at låne en stor villa ned til en lækker strand, og så løber ungersvendenes livlige fantasi-er naturligvis hurtigt løbsk med forestillinger om det perfekte party, det perfekte hunkønsvæsen, det perfekte knald. Men selvom bølgen er blå og solen står højt på himlen, kommer der hele tiden en slæde i vejen for dagdrømmenes indfrielse. Store og små problemer hober sig op for de fem friske fyre, og forhindringerne udspringer gerne af forhold, der klart er placeret under bæltestedet. Stifler får f.eks. sprøjtet en liter urin i hovedet, og da Jim skal bruge glidecreme til at onanere med, kommer han desværre uforvarende til at få fingrene ned i en krukke med hurtigt virkende kontaktlim. Ha, ha, ha. Sådan nogenlunde er niveauet filmen igennem. Hvilket måske ville være til at bære, hvis der var lidt mere tyngde og konsekvens i skildringerne af de fems livtag med følelsesliv og kærlighed. Men her løber filmen uforpligtende ud i sandet. Eller bliver for vandet. Man kan sådan set selv vælge, smalkost er det under alle omstændigheder.